Danske
KAN EVENTUELT BYTTES MED MINDRE MOTORBÅD/DAY CRUISER !!
Godt indrettet 34 fods motorbåd med flybridge, agterdæk, aflukkelig styrehussalon og to Volvo Penta D4 260 hk dieselmotorer med faste skrueaksler. Ny bov og hæk propel med fjernbetjening.
Båden er indrettet med fordelingsgang med aflukkelig forkahyt med bred dobbeltkøje med nem indstigning via to trin i begge sider, og garderobeskab.
I styrbord side er bådens toiletrum med vask, varmt vand, elektrisk toilet og brusekabine.
I bagbord side er der aflukkelig gæstekahyt med dobbeltkøje og garderobeskab.
Styrehussalonen har L-sofa, og bord med nedfældbar klap overfor den langsgående pantry sektion som har fået indbygget nyt gaskomfur/ovn, der er vask, varmt vand og køleskab.
Fra styrepladsen med dobbelt sæde har man godt udsyn under sejlads.
Der er udgang til agterdækket gennem skydedør, hvor der er sofa og bord og teaktræ på dørken.
Fra cockpittet er der foruden udgang til den store badeplatform også opgang til flybridgen hvorfra man kan styre og sejle båden. Flybridgen har Bimini man kan slå op på solrige dage. Bredt sidedæk med nem adgang som om er godt at gå på.